Casa Ishoy - Et skønt feriehus!

Casa Ishoy er et dejligt feriehus fra 2009 med fire soveværelser og tre badeværelser. Huset har en dejlig terrasse, hvorfra I har en skøn udsigt til Middelhavet og byens tage. 

Huset ligger i den charmerende ferieby Almuñecar på Spaniens solkyst, godt 80 kilometer øst for Malaga lufthavn. Huset er beliggende i Almuñecars gamle bydel, der er karakteriseret af smalle gader, hvidkalkede huse, et væld af blomster og spansk charme. Nabohusene beboes næsten alle af spaniere, og I har derfor mulighed for at opleve ægte sydspansk stemning på nærmeste hold under jeres ferie.

Husets størrelse gør det velegnet til famileferier. Om vinteren opvarmes huset via gulvvarme (solvarme) og huset er derfor velegnet som feriehus, såvel om sommeren som om vinteren.

Der er gode indkøbsmuligheder med en købmand 10 meter fra huset og større supermarkeder små 200 meter væk.

På denne hjemmeside kan du læse meget mere om Casa Ishoy og om de tilbud som Almuñecar og omegn har til dig!

OBS! Da huset ligger i Almuñecars gamle bydel, karakteriseret ved stejle gader og mange trapper, er huset ikke velegnet til handicappede og gangbesværede.

 
For reservation af Casa Ishoy, send mail til Kristian Ishøy på ki@d-wine.dk Husets ledige perioder kan ses i kalenderen under praktiske oplysninger.
Lav din egen hjemmeside med mono.net